Naar Sømanden har haft Anledning til selv at vælge sin Levevei, bør denne Sygdom ikke indtræffe; alligevel træffer den undertiden den, der har haft drit Valg og endnu oftere den, der er bleven tvunget til at gaae tilsøes, især mødende Modgang.
Sygdommen kjendes deraf, at Sømanden, som forud med Lethed og Fornøielse har udført sin Tjenste, efterhaanden begynder at vise Ligegyldighed. Træghed og Tilbøielighed till Ensomhed. Efter nogen Tid bliver Ansigtet blegt men Panden hed, Legement afmagres, Amdlysten tabes, Kræfterne svækkes og den Syge henfalder i en fuldkommen Kraftløshed med hektisk Feber. Undertiden, naar Sygdommen har en hurtigere Gang, irriteres Hjernen ss hæftigt, at en Slags Inflammation derved opstaaer, som følges af Sindsforvirring og Død.
Aarsagen til Hjemveen er det forandrede Forhold, hvori man, frivillig eller tvungen, bliver sat, og den Anstrængelse, Hjærnen daglig lider ved Grublen over Hjemmet og som virker forstyrrende paa Legemets øvrige Funktioner.
Behandles kan denne Sygdom ikke ved Medikamenter. Mildhed, Ømhed, Omhyggelighed, venskabelig Deltagelse, opmuntrende Samtaler, især med Løfte om en snar Tilbagekomst til Hjemmet, ere de Midler, som en klog og velvillig Kapitain forstaar at anvende til den Syges Helbredelse, og hvorved han bør understøttes af Kammeraternes Venskab og en munter Omgang. Fornøielser, Musik og Lege understøtte Kuren. Undertiden, naar Maven er i Uorden, fordres opløsende Midler, ligesom ogsaa Blodudtømmelser, naar en mere irriteret Tilstand i Hjernen ved Hede i Panden, Hovedpine, hurtig Puls antyde Nødvendigheden deraf. Kolde Omslag om Hovedet blive ogsaa da nyttige. . . .
Transcribed by Lars Bruzelius
Sjöhistoriska Samfundet | The Maritime History Virtual Archives | Naval Medicine | Search.
Copyright © 1996 Lars Bruzelius.