I Storm og daarligt Vejr er det just ikke Legeværk for nogen af Parterne, uagtet der kan gøres en Del for at mindske Faren. Her skal omtales en af de bedste Metoder. Det er et Dampskib med Maskinskade, der søger Hjælp; lad os kalde den "Marie"; en anden Damper, "Carl", kommer til og vil nok forsøge paa at tage "Marie" paa Slæb. "Carl" gaar forsigtig i Læ af "Marie", hvor man allerede har gjort Raketter klare og stukket en Fiskeline eller et Skibmandsgarn paa Stokken. Raketten gives en god Højderetning, og paa det passende Tidspunkt fyres af; den kan nok slæbe Linen over 20 Favne med Vinden, naar Linen er godt klar. En eller to Raketter holdes klare, om den første fejler. Naar man om Bord i "Carl" har fat i Linen, stikkes en Lodline paa, og efter den en tynd Trosse, indtil Slæberen kan hales over; denne sjækles i "Maries" luv Ankerkæde. I "Carl" sættes Slæberen fast om den agterste Mast eller paa et andet solidt Sted; naar den er godt fast, stikkes paa "Marie" mindst 45 Favne ud paa den luv Kæde. Vil man have en Slæber til om Bord, kan den sjækles i den læ Kæde paa samme Maade. ANvendes Wireslæber, maa der stikkes mindst 45 Favne Kæde ud. Det er vel sandt, at hverken Wire eller Kæde rækker sig eller giver efter, men den store Vægt af Kæden holder stadig Slæberen i større eller mindre Bugt og hindrer altsaa de stødvise Ryk, Søen fremkalder, og det er disse Ryk, der sprænge selv den stærkeste Trosse. Der maa i alle Tilfælde saa meget Kæde ud, at Trossen ikke kan hales ud af Vandet, naar der er størst Kraft paa. Der kan godt slæbes i Kæde alene, naar der blot stikkes henved 90 Favne ud.
Saalænge man har Raketter om Bord, bør der ikke med daarligt Vejr sættes nogen Baad ud for at faa Forbindelse mellem Skibene.
Transcribed by Lars Bruzelius
Sjöhistoriska Samfundet | The Maritime History Virtual Archives | Seamanship.
Copyright © 1994 Lars Bruzelius.