Af
de la COUDRAYE,
Ridder.
Den 28 Junii 1798 löb i Kjöbenhavn et Skib af Stabelen, omtrent 500 franske Læster drægtig, som fik Navn af Svar-til-Alt; og hvilket S. T. Hr. Etatsraad de Coninck paa sit Handelshuses Bekostning havde ladet bygge efter Marquis du Crests Plan, og under hans Opsyn.
Dette yderst ualmindelige og sjeldne Skib frembyder alle Söemagter en saa rig Kilde til vigtige Iagttagelser og Forsög, saavel theoretiske som praktiske, at det ingenlunde kan ansees upasseligt, at hendrage den offentlige Opmærksomhed paa dette Æmne. I denne Forudsætning vil disse Blades Forfatter heri optegne alt det Paafaldende og Mærkværdige, som hin Bygningsmaade indeholder.
Allerede Aar 1797 havde M. du Crest i Altona, efter samme Plan, bygget et Skib, omtrent 400 franske Læster drægtig, som han gav Navn af Der Versuch (Pröven eller Forsöget), og hvit Bygnings Omkostninger 15 Lod-Ejere, (blandt hvilke S. T. Hr. Etatsraad de Coninck ogsaa befandt sig) ved Subscription havde paataget sig. Dette Skib blev ved dets Udlöb fra Elben i Decbr. samme Aar oversejlet af et andet, stödte derefter paa Grund, fik en Lek og strandede nogle Dage efter paa Nordkysten af Jylland, efterat være forladt midt ude paa Havet, saavel af Mandskabet, som af Bygmesteren selv, der havde indskibet sig derpaa, hvilke alle tilhobe flygtede ombord paa en engelsk Fregat, der löb forbi i det samme.
Fra det Öjeblik af at der Versuch kom paa Stabelen, fandt det en stor Mænge Dadlere og Kritiker, saavel i Altona som i Hamborg. Udfaldet syntes ogsaa fuldkommen at bekræfte Modparties Formering; dette Forsög havde efter al Sandsynlighed for stedse blevet afgjörende imod denne nye Bygningsmaade, hvis ikke Hr. Etatsraadens ædle Karakter, og den dobbelte Ævne, han paa eengang besidder, den nemlig at ville gjöre Vel, og tillige at kunne det, havde været. Denne Handelsmand, besjælet blot af Interresse for det offentlige Vel, og overbeviist for Resten, at det förste Forsög ikke var fuldkomment, foretog sig paa ny at igjentage samme.
Virkelig! Versuchs Stranding kunde i flere Henseender betragtes som et Uhæld, ganske uafhængig af dets Bygningsart. M. du Crest fortæller Omstændighederne ved dette Tilfælde saaledes: han havde ladet sit Skib med Sand, hvilket var lagt paa et Plankegulv omkring Stormasten med en List omkring, nogle Tommer höj. Ved Udsejlingen vendte forsætligviis og, siger han, af Ondskab, et stort engelsk Skib paa samme. Lodsen satte siden efter, ved en uforklarlig Ubehændighed, Skibet tvende Gange Fast, et Steds, hvor Bunden var stenig, og det stod der en heel Ebbetid igjennem, hvorved det bekom en Lek. Da det endelig slap ud, gik Söen huult; Vandet, som ved Slingringen og Stampningen trængte ind i Skibet, steg over Listen ind i Sandbaglasten, og opblödte og bortförte Sandet. Dette Tilfælde gjorde snarlig Pompernes Brug vanskelig, og endelig aldeles umulig. Da Vandets Mængde tog endnu mere til, förte det Sandet hen mod Skibets Forstavn, hvorved denne sank ganske overordentlig ned i Vandet; og Agterdelen derimod lettede sig saa höjt over dette, at Roret ikke længere kunde gjöre Nytte; i denne Tilstand var det, man fattede den Beslutning at forlade Skibet.
Denne Fortælling röber megen Uagtsomhed i Henseende til Lastens Valg og Stuvning, hvilken man i det ringeste kunde have indsluttet i Sække eller Kasser, eller omgivet med en Beklædning af Bræder. Den röber en utidig Fordom om Skibets Tæthed, som om det var reent umuligt, at det kunde blive læk; men paa den anden Side synes det ogsaa, efter Mandskabets Udsigende, at Skibet i Begyndelsen holdt Söen paa en Maade, som kommer det meget til Ære. Stedet hvor det strandede, to Dage efter at det var forladt, beviser, at, hvis det var blevet hjulpet, kunde det maaskee have lagt Norder-Pynten af Jylland forover, og sandsynligviis naaet en eller anden Tilflugtshavn, enten i Kattegatt eller i Sundet. Endelig mælder Amtmanden paa Stedet, hvor det strandede, i sin Indberetning til det kongl. Admiralitet i Kjöbenhavn over dette Skibbrud, at dette Skib, til Inbyggernes störste Forundring, trodsede i flere Dage, det voldsomme Havs Anfald, som bröd an paa og overskyllede det; en Kamp, som visseligen intet andet Skib havde kunnet udholde.
Disse Omstændigheder vare bestemmende. I Förstningen troede man det muligt at gjöre Versuch flot igjen og stikke paa ny i Söen dermed. Hr. Etatsraad de Coninck forstrakte Penge, Haandværker, en Bygmester, en Tolk til dette Öjemed, som alle tilligemed M. du Crest selv begave sig hen til Aastedet. Man fand da, at Skibet var revnet i Bunden, og at Omkostningerne paa dets Istandsættelse, samt mange lokale Vanskeligheder, vilde medföre langt större Udgivter, end selve Bygningen af et nyt Skib. M. du Crest rejste altsaa til Hamborg, for at afgjöre Sagen med Lodejerne, Versuch angaaende, og kom tilbage til Kjöbenhavn for at udföre sin nye Bygningsplan.
Etatsraad de Coninck overlod ganske og aldeles ham selv Bestyrelsen af Arbejdet, Valget af Haandværkerne og Materialierne. Han gav ham strax en Summa af tusinde Rixdaler til at etablere sig med; og bestemte to hundrede Rixdaler maanedlig til hans private Underhold; end ydermere, han bevilgede, at Ugens Udgivter hver Löverdag bleve klarerede efter de Regninger, som M. du Crest fremlagde. Denne paa sin Side bestemte den 31 Octbr. i samme Aar 1798, til den Dag, da Skibet skulde löbe af Stabelen. Han forlangte tillige, at der blev gjort Forskjel imellem de til Svar-til-Alt umiddelbar nödvendige Udgivter, og dem, der ikkun vare at ansee som forelöbige eller Forberedelser dertil. Imellem sidstnævnte henregnede han fornemmelig Udgivterne til en Model, i det Öjemed at give de behörige Planker den rette Krumning og Skabning; men, da denne Form siden efter burde have været skildt ad, og bevaret til Andres Tjeneste ved andre Bygninger, paastod han, at Udgivterne derved ikke, (i det ringeste ikke for det Hele), burde henregnes iblandt de egentlige Udgivter for Svar-til-Alt.
Ikke ville vi her detaillere Skibets hele Bygningsplan. Vi ville blot deraf fremstille det, som udmærker samme fra andre Skibe.
Skibet Svar-til-Alt, holder i Længden 300 franske Fod, i Breden 27, i Dybden, midt paa, 17, og er bygget til at före omtrent 500 tonneaux (franske Læster.)
Forstavnen, de 13 Dækstötter (hvorom siden mere) og tvende Stykker agter, hvor Spejlet skjærer Siderne plat, og som have til Bestemmelse at bære Rorerne, disse Dele undtagne, er hele Skibet sammensat af Planker. Kjölen, og det nederste til denne grændsende Plankelag, ere af Eeg; hele Resten bestaaer af Fyrre-Planker, af halvanden Tommes Tykkelse (fransk Maal); saaledes at Skibets Sider, der bestaae af fem Lag Planker, have omtrent syv og en halv Tommes Tykkelse. Disse Sider ere desuden mærkværdige derved, at de ingen Krumning, intet Indfald have, ovenfor Vandet; en Omstændighed, som mærkelig foröger Skrogets Lethed (hvad Söefolk vilde kalde: at gjöre, at Skibet berger godt og ikke duver stærkt til) og som vi troe er meget fordeelagtig i Henseende til Takeladsens Styrkelse, til Söebraaddens Modstand, samt endelig, formedelst det store Rum, som Dækket og Overdelen derved vinder, til Manövreringens og den friere Rörelses Befordring for Mandskabet.
Kjölen blev först strakt, og var 98 franske Fod lang. Egeplankerne, hvoraf den bestaaer, udgjöre ikke hele Kjölens Brede, men saavel Höjden som Breden deraf er sammensat af flere forenede Planker. Man har Grund til at troe, Bygmesteren siden efter har fortrydt at han ikke anvendte saadanne Planker, der vare store nok til selv at udgjöre den hele Brede allene. Han fandt desaarsag siden efter paa det Raad, at föje en Opklodsning til samme, gjort af Fyrre-Planker 2½ Tomme tykke, og tilstrækkeligen brede. De særskildte Stykker, hvoraf denne Opklodsning bestaaer, ere passede sammen med Tverenderne formedelst kortere Indsnit, som löbe paa skraae. For at anbringe samme, maatte man borttage og igjen undersætte alle Stabelblokkene, een efter anden; et Arbejde, ligesaa langvarigt som kostbart. Han har ogsaa beklædet begge Sider af Kjölen med andre Planker af lige Höjde med denne, saaledses at den udvendig synes gjort af ret firkantet Tömmer. Disse Planker ere forenede sammen ved Bolte, som gaae tvers igjennem Kjölen, og ere mytrikkede paa den anden Side. Jernklammer forende i övrigt baade disse Planker, Kjölen og Opklodsningen.
Den almindelige Spunning i Kjölen, det er at sige, den Fure, man indhugger i samme, for at fælde det nederste Plankelag deri, er som sædvanlig; kun har man maattet gjöre den noget rummeligere, for deri at anbringe ikke eet, men alle de fem Plankelag, som efter denne Bygningsmaade tilhobe skulde falses i samme.
Paa Kjölen blev oprettet en saakaldet Model eller Spanter, for at give Plankerne den fornödne Krumning og det Omrids, som Skibets bestemte Figur medförte. Denne Model bestod af et virkeligt Ribbeværk, dannet af nogle faa Indholter o.s.v., der, som sædvanlig, vare oprejste, sammenpassede og befæstede med Senter. I övrigt er det mærkeligt, at ingen af desse Indholter have hin dobbelte Krumning, for en Deel convexe for en anden concav, som findes ved de sædvanlige Indholter. Svar-til-Alt fremviser overlat udvendig intet andet end blot convex eller rette Linier. Modellen, der forresten ikke har noget Væsentligt med denne Bygningmaade at gjöre, var ellers af en overordentlig svag Kaliber; jeg vil anföre en Tildragelse, som beviser dette fuldkomment. Et Öjenvidne, som denne Bygningsart mishagede, og var uvidende om at denne Model ikke virkelig skulde forenes med Skibet, blev saa opbragt af Vrede over, at man vilde sætte Menneskers Liv i Vove paa en saa svagt Bolvært mod Havet, at han styrtede hen mod et af Spanterne, for ved et Spark med Foden at sönderknuse samme. Spantet udholdt Stödet; men man maatte skaffe Mennesket af Vejen, som vilde igjentage sit Forsög.
Modellen blev ikke taget bort, för alle Plankerne, og de vigtigste Sammenfældinger vare anbragte; men Stykkerne, hvoraf den bestod, bleve ikke, som billigt var, gjemte; de bleve sönderbrudte og adspredte.
Den förste Rad Planker blev lagt og fastgjort paa Model-Indholterne langs med Skibets Sider, og har fölgelig den sædvanlige horizontale Stilling. Det andet Lag Planker krydse det förste og ligger saaledes vertikal paa Skibets Side. De övrige Lag vedblev, paa dene Maade at krydse hinanden; saaledes at det tredie er horizontalt, det fjerde atter vertikalt, og det femte og sidste igjen horizontalt; hvoraf flyder, at de som blot see Skibet udvendig, ikke bemærke noget ualmindeligt eller sjeldent i denne Henseende.
Plankerne, fornemmelig hvad det fine Belöb foran angaaer, vilde ikke have kunnet udholde den til Omridset fornödne Krumning, hvis man ikke i Forvejen havde brugt den Forsigtighed, at gjore dem mere böjelige i Stoven, og at anbringe dem paa deres Plads imedens de endnu vare ganske hele. Desuagtet brækkede dog mange i Stykker, og man maatte tage andre i Stedet. Hr. Etatsraaden lod indrette en Stove blot allene for denne Construction.
Modellens overmaade svage Tömmer, og Nödvendigheden i at maatte skaane den, og ikke igjennembore samme med Sömhullerne, for at den kunde vorde istand til at tjene flere Gange til samme Öjemed, bestemte Bygmesteren til at anbringe for og agter paa enhver Spante og i forskjellige Afstande store Træklamper, fastgjorte til samme paa det stærkeste med Bolte eller lange Jernsöm. Paa disse Klamper var det, at man naglede det förste Lag Planker; men som disse Söm ikke skulde blive paa Stedet, saa slog man dem först igjennem et lidet Stykke Træ, som paa denne Maade blev siddende imellem Planken og Hovedet af Sömmen. Fordelen ved denne Methode er, at man let kan trekke Sömmet ud, naar man lægger den anden Rad Planker, efterdi, naar man hugger den lille Træspaan i Stykker, Sömhovedet da giver Knivtangen mere Fatterum.
Da det förste Lag Planker var færdigt, fremviste saavel den indre som ydre Overflade mange Ujevnheder, foraarsagede af Plankernes forskjællige Tykkelse og deres tvungne Stilling. Man afjevnede disse Overflader, det er at sige, man gjorde dem lige med Bilöxen.
Det andet Lag Planker blev anbragt paa samme Maade, som det förste; man borttog efterhaanden Sömmene under den Planke, som man lagde paa sin Plads, og slog andre Söm ind igjen for at sammenfæste denne nye Planke med de dertil svarende indvendige. Man brugte samme Forstigtighed, med at sætte en lille Træspaan imellem Sömhovedet og Planken, for at kunne trække dette ud under det tredie Lag; og man vedblev paa denne Maade indtil det femte eller sidste Lag, da alle Sömmene skulde blive siddende og fastgjöres, for at sammenbinde paa eengang alle fem Plankelagene tilhobe. I övrigt foretrak Bygmesteren Trænagler for Jernbolte til allersidst at forbinde alle fem Plankelag sammen. Bland de Aarsager, som bevægede ham hertil bör man ogsaa regne den, at Skroget paa hans Skib derved blev saa meget des lettere og fölgelig stak saa meget desmindre dybt i Vandet. Alle Naglerne belve for Resten kilede, eller udvidede i Enderne med Kiler, og det saavel udvendig som indvendig i Skibet.
Man begriper lettelig efter den sædvanlige Bygningsmaade, at Indholterne eller Spanterne i et sædvanligt Skib, (saaledes f. Ex. som Spantet A Fig. 1) hvilket ere gjorte af firkantet Træ af behörig Tykkelse, indfalsede ved Enderne i Kjölen, og beklædte med tykke Planker og Vegere, ere noksom forende og understöttede for oven ved Tverbjelkerne B og Knæene C der indbyrdes sammenföje dem, til at kunne modstaae enhver Kraft der enten maatte virke til Sidernes Sammenstödelse eller Adskillelse. Men i Svar-til-Alt findes ingen Indholter, intet sligt. Siderne, dannede allene af fem Lag Planker, frembyde intet uden en eensformig og indskrænket Flade; og disse Plankers store Længde vilde endogsaa gjöre dem mere elastiske og böjelige. Man maatte altsaa benytte sig af særegne Forbindelsemaader, og dette har Bygmesteren gjort paa fölgende Maade. Han forögede nemlig Antallet af Tværbjelkerne, og foruden de til Dækkernes Understöttelse aldeles nödvendige, anbragte han endnu 19 i Rummet, der udgjör en Rad R fra For- til Agterenden i Skibet: samt indrettede sammes Höjde saaledes at man derunder kunde hensætte de indskibede Fade eller Fustagier.
Disse Tværbjelker ere for Resten ikke af den sædvanlige Beskaffenhed, gjorte af firkantet og stærkt Tömmer. De ere alle sammensatte af tvende Fyrreplanker, lagte sidelængs og befæstede i Midten paa en Dækstötte E Fig. 3 som oplöfter sig vertikal paa Kjölen og som adskiller dem. Et Tværholt T af samme Tykkelse som Dækstötten, anbragt imellem samme paa begge Sider tjener til at gjöre deres Sammenföjning endnu fastere og forene dem til et Heelt. Een af disse to Planker, hvoraf Bjelken bestaaer, slutter nöjagtig med Skibets indre Væg ved A, og Hensigten dermed er, at gjöre ethvert Sammenfald af Siderne umuligt. Den anden Planke gaaer reent igjennem Skibet og Fældingshullet paa den Side, hvor samme gaaer ud, er udvided og indrettet saaledes udvendig, at man har kunnet udspile Bjælkens ydre Ender ved Kiler, saaledes som man seer i M. Paa denne Maade sammenholde de Skibets Sider og forhindre tillige deres Indfald. Det staaer til Fremtiden at bevise om disse 7½ Tomme tykke Taphuller, og disse kilede Plankeender virkeligen kunne imodstaae enhver Kraftyttring, enhver snart tilstödende Forraadnelse, ethvert udvortes Tilfælde, en Omstændighed af saa megen desstörre Vigtighed, som dens Fölger ere betydelige.
Man seer, at Bygmesteren ved denne Bygningsart har kunnet undvære alle Bjelkeknæer. Öjet overraskes ved den Rummelighed og Frihed dette giver Mellemdækket og selve Rummet, hvor man ligeledes har udeladt alle de indvendige Knæer (P. Fig. 1.) eller saakaldte Katspor; men hvor Fordelen i denne Henseende dog meget overvejes ved den Ulejlighed, de mangfoldige Dækstötter der foraarsage, samt den Rad Tverbjelker, som man har anbragt sammenstæds, og ellers ikke ere brugelige. Disse Besparelser formindske ellers betydeligen Skrogets Vægt, og medföre en vigtig Oekonomie, i Særdeleshed formedelst Krumtömmerets Dyrhed og dets Sjeldenhed, besynderlig for store Skibe, hvor man endogsaa stunddom er nödsaget til at gjöre dem af Jern.
Langs paa enhver af Skibets indre Sider löber en Underbjelke til Tværbjelkernes Understöttelse. Disse Underbjelker (S Fig. 2), ere dannede af tvende Fyrreplanker lagte, den ene oven paa den anden. De udvendige ere forsynede med Indfældninger, hvori en Deel af enhver Bjelkes Planker bleve falsede for at sikkre dem imod enhver Bevægelse for eller agter fra.
Men det, som allermeest befæster disse Tværbjelker og alle Sidernes Forbindelser, ere de tretten Dækstötter E, hvoraf Bygmesteren har betjent sig. Disse Dækstötter ere firkantede Fyrreplanker som oplöfte sig vertikal midt paa Kjölen og række indtil det överste Dække. En Tap, som er anbragt paa Enderne af samme, gaaer reent igjennem Kjölen, og er udvendig med megen Omhyggelighed udkilet. Desuden igjennemkrydser en paa Enden væget Jernbolt Kjölen og Tappen horisontaliter, for stedse at forbinde dem sammen, og alle disse Tap- og Boltehuller ere desuden bedækkede med et Stykke grovt Klæde og en meget fast tilnaglet Blyplade. Tværbjelkerne ere meget stærkt befæstede midt paa Dækstötterne (paa hvilke man har anbragt en Falsning for at imodtage dem) og derved betydelig styrkede i Sammenbindelsen. Ogsaa Forstavnen er ved Hjelp af nogle Tvertræer befæstede til den förste Dækstötte for i Skibet, og deraf flyder, at saavel Tværbjelker, Dækker, Kjöl, som Skibets Sider, blive alle forenede sammen ved dette Mellemtömmer, og forestille tilhobe et stort uadskilleligt Heelt.
Man synes endog beföjet til at paastaae, at dette Slags Forbindelsemaade er meget skikket til at forebygge den saakaldte Kjölbrækning. Imidlertid bliver det allene Erfaring, som vil kunne afgjöre dette Spörgsmaal. Er den fordelagtig, vil den gamle Bygningsart med Nytte kunne afbetjene samme, og i nogle Tilfælde, fölge Indretningen af denne nye Forbindelsesmaade, saavelsom af Bjelkernes Lethed.
Det er ved et Slags smaae Katsporer, Bygmesteren neden under har forenet Skibets Sider med Kjölen. Disse Katspor (O Fig. 3) ere Fyrreplanker, som ligge tværs over Kjölen, ere indskaarne i samme og udstrække sig blot to Fod paa hver Side af Skibet. De som ligge nær ved Dækstötterne, ere sammenfalsede med disse, dels for ikke at lade noget Rum tomt, dels for at befordre deres Fasthed. Flade oventil passe de nedenunder nöjagtig til det fine Belöb. De ere bedækkede med et Kjölsvin, og Jernbolte igjennemkrydse saavel dette, som Katsporet og Kjölen, for nöje at sammenholde det Hele. Mellemrummet fra et Katspor til det andet er belagt med andet Udfyldningstömmer, som ikke lade noget tomt Rum tilhage, og som ikke ere forskjellige fra selve Katsporerne, uden deri, at de kun ere fastgjorte med Nagler. Nytten af disse Katspor saavel som af Udfyldningstömmeret er at imodtage de Söm og Nagle-Ender, som gaae igjennem den nederste Gang, det er at sige, det nederste Lag Planker og saaledes forbinde Siderne neden under paa det fasteste.
Bygmesteren fattede ogsaa tilsidst den Belsutning at gjöre Sporet til enhver Mast paa Skibet af firkantet Tömmer, hvoraf det ene Stykke ligger foran og det andet bag ved Masten, og som ere sande Katspor, men, som i denne hele Bygningsart, uden Oplængere.
Den vigtigste Post i Svar-til-Alts Bygning, og som, hvis den lykkes, kan forandre hele Skibsbygningskunstens Theorie, er Stillingen af hvad i andre Skibe kaldes Hovedspantet, men her blot kan kaldes den störste Brede. Det er næsten tredive Aar siden at de Lærde, oplyste ved Söeofficerernes Erfaringer, bleve nödsagede at tilstaae, at deres Theorie om Modstanden i de flydende Legemer var ganske falsk. For at tilvejebringe en ny, maatte man altsaa tage sin Tilflugt til samme Erfaring. Man sagde dem, at naar en Sluppe havde et konisk Legeme at bogsere eller slæbe efter sig, som f. Ex. en Böje eller en Mast, saa formærkede man mindst Modstand ved at slæbe samme efter den forreste Ende. Man anmærkede dem, at de Fiske, som svömme allerhurtigst, have det störste Diameter strax foran ved Hovedet, som f. Ex. Marsvinet og Stören, hvilke, naar et Skib sejler ni à ti Knop i Timen, dog löbe det forbi og spille omkring det, som om det laae for Anker. Man forlangte Vished om disse Kjendsgjerninger; Legemer af forskjellig Figur bleve bragte i Vandet, og blev at beregne den bevægende Kraft og Bevægelsens Hastighed, blev man overtydet om Sandheden, men uden at derved vandets andet, end Overbevisning om Fordelen af den Bygningsart hvor Hovedspantet anbringes saa forligt som muligt; og tillige frembyder det flydende Legeme den mindste Overflade muligt.
Men Udförelsen af dette Forslag, nemlig at flytte Hovedspantet længere foran, var ikke heller nogen let Sag, formedelst de mange andre store Forandringer, dette medförer. Et Skib er et solid Heelt, hvori det er nödvendigt at fjerne Tyngdepunktet saa lidet muligt fra Middelpunktet, beregnet efter Længden, efterdi, uden denne Omstændighed For- og Agtersejlenes gjensidige Virkninger, da ikke mere vilde have den proportionerede Modvægt; og det vilde vorde lige saa vanskeligt da, at styre Skibets Gang i en ret Linie, som efter Behag at give dette en kredsformig Bevægelse; men ved nu at anbringe Hovedspantet meget forligt, foröger man tillige Rummeligheden eller Pladsens Störrelse i Fordelen af Skibet, og naar Lastens Vægt tager noget betydeligt til i dette, nærmer fölgelig ogsaa Tyngdepunktet sig sammesteds hen.
Bygmesteren af Svar-til-Alt har altsaa gjort et meget vigtigt Forsög i det han har anbragt sit Skibs störste Brede omtrent en femte Deel af sammes Længde fra Forstavnen, saaledes at, naar man regner fra dette bredeste Sted af, ligger 1/5 af Længden foran, og de övrige 4/5 agter for samme. For imidlertid at bringe Tyngdepunktet saa nær Midten som muligt, har han brugt et andet ligesaa usædvanligt Middel; han har nemlig forholdviis foröget Rummeligheden af Agterdelen, ved at bortlade den store Indknibning, som efter den sædvanlige Bygningsmaade der finder Sted, hvilken giver de sidste Spanter i denne Deel (F Fig. 11) Formen eller Udseendet af en Gaffel, Shvis kaft [sic] er sat paa Kjölen, og som paa Fransk har forskaffet dem Navn af Fourcat (Gaffeltræe). I Svar-til-Alt har man altsaa borteladt dette Gaffelskaft. Virkelig hviler Lasten yderst ude i Agterdelen paa Kjölen selv, og Formen af denne ligner fuldkommen en ligebenet Triangel, hvis Basis er oventil og Toppen neden under, som man seer det Fig. S.
Disse tvende Triangelens lige Sider ere, som sagt, danede af tvende firkantede Fyrreplanker C paa hvilke de fem Lag Planker udvendig ere fastnaglede, der udgjöre Spejlet; og som forresten ere ordnede paa samme Maade, som de der udgjöre Siderne. Et andet Stykke firkantet Træe L som ligger horizontal næsten överst oppe ved Mellemdækket, er ligeledes forbunden med begge disse Sider, og tjener til at styrke Plankelagene i denne Deel, som med Söm ere naglede fast til samme.
Denne Agterdelens flade og trekantede Form synes ellers ikke at være den meest glimrende Deel af nærværende Bygningsmaade. Den frembyder Bölgerne en direkte Modstand, hvoraf kan fölge mange Ulejligheder. Det synes, som Bygmesteren selv indsaae dette. Först vilde han föje noget til denne Agterdeel, som han kaldte Ponton. Dette var et Legeme af Træ, omtrent 10 Fod fremstaaende fra Agterdelen, og som oprejste sig fra Kjölen indtil to Fods Höjde over Vandgangen. Men hvilken bestemt Skikkelse skulde vel denne Ponton have havt? Hvad for en Forbindelsemaade skulde man vel have brugt for at sammenföje den uadskilleligen med Skibets Skrog. Skulde den have været solid, skulde den have været huul? Bygmesterens Hensigt var vel i Begyndelsen at give den en skraae eller krum Overflade, men hvad Virkning vilde desuagtet ikke disse idelige Hammerslag af Bölger paa denne Ponton have frembragt paa Skibets Gang og Leje? Dette er Spörgsmaale, forbundne med ikke ubetydelige Vanskeligheder, men denne flade Agterdeel lige fra Kjölen af, frembyder ikke mindre. Man saae saaledes Bygmesteren vakle imellem Antagelsen og Forkastelsen af denne Pontons Anvendelse, som han dog tilsidst ikke anbragte.
Denne Agterdeel gjorde tillige en Forandring i Roret gandske uundgaaelig. Virkeligen! det er fornemmeligen den tilspidsede Agterdeel eller Pigsuernes Dannelse Fig. 4 det sædvanlige Skib skylder den Evne at kunne styres af Roret. Naar Skibet nemlig igjennemskjærer det flydende Legeme, glide Vandlinierne langs med denne Tilspidsning, de beröre umiddelbar Roret, og derfra oprinder dets Kraft. I denne nye Bygningsart, forholder Tingen sig ikke saaledes. Den flade og solide Agterdeel vilde afholde et Roer af sædvanlig Beskaffenhed fra al Communikation med Vandlinierne. Det vilde ikke umidelbart blive berört af disse, det vilde stedse befinde sig i Kjölvandet og dets Virkning af denne Aarsag upaatvivelig meget hindres og forandres om ikke blive af aldeles ingen Kraft. Bygmesteren har derfor taget den Beslutning at anbringe tvende Roer, befæstede det ene Styrbord og det andet Bagbord (Fig. 8) paa de to Stykker firkantede Træer, som ende Siderne agter til. Han forsikkrer at Versuch lod sig meget vel styre paa denne Maade, de faa Dage det holdt Söen, og at Styrmændene aldeles ingen Forvirring fandt ved denne Methode. Disse Roer selv ere af Fyrretræe. Formedelst deres skraae Stilling, og for at de kunne række lige ned til Kjölen, har man afspidset deres Under-Agterkant. De ere tillige kortere end paa de almindelige Skibe, og ligge gandske under Vandet naar Skibet har sin rette Ladning. Man kan formode at Bygmesteren derved har villet forminske Bölgernes Virkning paa samme. De have en forholdsviis större Klampning eller Brede, for Resten synes deres Stilling at love megen Virkning.
Ethvert Roer har sin egen Pind og Rat til dets Bevægelse; disse to Roerpinde kunne fölgeligen ikke være retlinede, hvis de ved at föres Midtskibs ind skulle bringe Roerfladen direkte nok imod Vandlinierne; de krumme sig derfor indad, den ene Styrbord og den anden Bagbord, eller rettere, enhver Roerpind er sammensat af tvende lige Stykker Træe, A og B hvoraf det ene B med en af Enderne gaaer igjennem Hovedet af Roret, og er med den anden Ende befæstet i en firkantet Jernkrampe, som befinder sig yderst ude paa Stangen A, og i hvilken den kan bevæges. Af denne Sammensætning fölger, at Roerpinden A, ikke, som sædvanlig, kan bevæges fra en Side til en anden, men enten frem eller tilbage, saaledes at man trykker Stangen B agter ud af Skibet for at stöde Roret frem, eller give det en Vinkel med Skibets Direktions-Linie; og trækker den tilbage i Skibet, naar dette skal have den modsatte Stilling. Först naar Roerpinden er trukket gandske tilbage ind i Skibet staaer Roret lige, og ingen af disse Roer kan fölgelig forlade denne Stilling, uden at hælde til en af Siderne. For at lette Bevægelsen hvile Roerpindene paa Blokskiver, som ere anbragte paa Dækket.
Da denne Bygningsmaade, saaledes som vi have beskrevet samme, deels overalt frembyder mere Rummelighed og Brede vid Pigsuernes Borteladelse og ved een forholdsviis mindre Skarphed i det fine Belöb, deels medförer en betydelig Formindskelse i Skrogets Tyngde; saa flyder deraf at saadanne Skibe, under lige Ladning, ikke ville stikke saa dybt i Vandet, som de sædvanlige; en meget mærkelig og i mange Tilfælde meget vigtig Omstændighed. Svar til alt stak, da den löb af Stabelen,
| Agter | 4 | Fod | 11 | Tom. | |
| For | 4 | — | 1 | — | |
| i Vandet, Forskjellen var altsaa | 10 | Tom. | |||
Ved indehavende Ladning, saaledes som den laae paa Rheden færdig til at seile til Engelland stak den:
| Agter | 10 | Fod | - | Tom. | |
| For | 9 | — | 2 | — | |
| i Vandet, altsaa var Forskjellen | - | 10 | Tom. | ||
Naar det var ladet med 500 Tonneaux (franske Læster) efter dets Drægtighed vilde det agter omtrent stikke 11 Fod dybt.
Samme Aarsag, som gjör, at Skibet ikke stikker dybt, lader tillige befrygte den sædvanlige Feil hos alle Skibe af denne Bygningsart, den nemlig: at de forholdsvis drive mere. Jeg tilstaaer, at jeg ikke troer Svar til alt undtaget for denne Lyde, alle Bygmesterens Forsikringer uagtede. Da dets temmelige flade Bund tillige foraarsager en Synkning af Centrum gravitatis, kan man tillige befrygte meget haarde og for Mastværkets Sikkerhed meget farlige Slingringer, det er for at forebygge denne Ulejlighed, Bygmesteren har anbragt, hvad han kalder Nagoires, (Svömmefinner). Af disse har han nemlig föjet een til hver Side af Skibet omtrent i otte Fods Afstand fra Kjölen. Enhver Svömmefinne (N Fig. 2) er fem og fyrretyve Fod lang, og omtrent atten Tommer ud eller fremstaaende fra Skibet. Den bestaaer af fem Fyrre- og een Ege-Planke, som ligger yderst. Dens Brede er ikke overalt ensformig. Basis af samme (som grændser til Skibet) har ti Tommers, den modsatte Kant (det er at sige Eegeplanken, som ligger yderst) kun fem Tommers Brede. Midt paa har den endnu mindre Brede, saaledes at enhver Svömmefinne er en smule indkarvet eller udhulet i Midten saavel efter Længden som for begge Ender. Disse Svömmefinner ere forbundne med Skibet ved stærke vægede Jernbolte, og ende sig for og agter næsten i lige Afstand fra For- og Bagstavnen. For at styrke Sideplankerne, paa det Sted, hvor samme ligge, ere udvendig imellem dem og Skibet anbragte tvende brede Berkholter ved Siden af hinanden, hvoraf Hensigten er at fordele Virkningen paa et större Rum.
Öjemedet med disse Svömmefinner er, ved hver Slingring at oplöfte og nedpresse en stor Masse af det flydende Legeme paa engang, hvilket meget maae formindske Bevægelsens Hæftighed. Ogsaa maae de nödvendig sætte Hindring for Afdrivten.
Allerede forhen har man anbragt slige udstaaende Planker paa Bunden af Skibet, det være sig nu enten for at hindre Afdrivten eller i andre særegne Hensigter. Imidlertid har jeg endnu ingen Efterretning læst om Udfaldet af dette Project; og det vilde altsaa være meget nyttigt, hvis man profiterede af dette Forsög, for engang endelig at lære at kjende de Fordele og den Skade (om der existerer nogen) som kunne flyde af denne Methode.
Aar 1761 kjöbte Frankrig, for at forebygge de Uroligheder, der vare færdige til at udbryde imellem Tyrkerne og Maltheser-Ridderne, af sidstnævnte Orden, et, Storherren tilhörende, Krigsskib (Caravelle) paa 74 Kanoner, den Ottomanske Krone kaldet, hvilket var borttaget og opbragt til Maltha af Slaver. M. de Moriès og andre franske Marin-Officerer under hans Kommando bleve beordrede at före dette Skib tilbage til Konstantinopel. Ved dets Kjölhaling til denne Rejse formærkede man under Bunden nogle udstaaende eller fremragende Planker (N. N. Fig. 7) som meget stemmer overens med de nysnævnte. M. Laub, en Söe-Officeer, som da befandt sig paa Maltha og var Öjevidne til Tingen, melder herom saaledes i sin Journal:
"Den ottomanske Krone var 170 Fod 9 Tommer lang fra Ende til Ende, 51 Fod bred ved Hovedspantet, og 24 Fod dyb midt i. Den havde en Kjölbrækning 6 Tommer stor. Omtrent 10 Fod ovenfor Kjölen var det et Slags Berkholter fastnaglede til Bagstavnen, staaende fire Tommer fra Skibet paa dette Sted. Samme udstrakte sig siden omtrent til ¼ Deel af Skibets Længde, hvor den afskraaedes og tabte sig. Sex Fod ovenfor disse Berkholter, var der endnu et Par andre, anbragte paa samme Maade. Endnu et Par Berkholter, af samme Dannelse og Frastand vare ligeledes anbragte fra Forstavnen 10 Fod oven for Kjölen, men disse forenede sig umiddelbar foran Stevnen."
Det var saaledes Svömmefinner paa et tyrkisk Skib; skjönt anbragte paa Enderne, i Stedet for paa Midten deraf. De havde samme Længde som hine paa Svar-til-Alt, og vare vel mindre udstaaende, men saa igjen tre i Antallet i Stedet for een. Hvad der endogsaa kan have været Tyrkernes Hensigt med denne Konstruktion, saa er det dog umuligt, at de ikke skulde være blevne opmærksomme, ved den Forjagelse af det flydende Legeme, som hine fremstaaende Kanter nödvendig maatte udvirke, fornemmelig ved paakommende Stampninger, ligesom hine paa Svar-til-Alt under Slingringerne. Jeg er uvidende om deres Virkning paa det tyrkiske Skib, kun saa meget veed jeg, at det seljede slet
Prammene, som bleve bygte i Nantes 1795 for dermed at gjöre Landgang i Engelland, vare forsynede med trende Kjöle, hvoraf den ene laae i Midten, de tende andre i lige Afstand fra denne under den temmelig flade Bund. Det var ligesaa meget for Strandbrud, som imod Afdrivten, at man havde anvendt dette Middel. Een af dissem Cunigonde kaldet, kommanderet af Ridder D'Oisy, drev og slingrede overmaade meget paa den lille Rejse, den gjorde til Croisie. Imidlertid kan man deraf intet slutte imod den Hjelp man forventer av Svömmefinnerne, man maae derom oppebie, hvad Erfaring vil udvise.
Tværbjelkernes Beskaffenhed i Svar-til-Alt bragte Bygmesteren paa den Tanke, at han kunde undvære Röster. Til den Ende forlængede han Enderne af de Planker, som danne Tværbjælkerne (S Fig. 6) tilstrækkeligen uden for Skibet, for at opfylde deres Plads. Han anmærkede som en oekonomisk Fordeel, at disse Planker vilde have Styrke nok til ikke at behöve at forstærkes af Pyttinger. Imidlertid, og som jeg troer, med Grund, lod han dog tilsidst anbringe Pyttinger som sædvanligt.
Ligeledes havde han paastaaet, at hans Konstruktion ikke behövede nogen Omkostning med Kalfatring, men han kalfatrede dog, som sædvanligt, det sidste Lag Planker, ligesaavel som Kjölen, Beklædningen og Opklodsningen, som bedækker denne o.s.v.
Denne Forsigtighed uagtet, lækkede dog Skibet alligevel fra samme Öjeblik af da det forlod Stabelen. Bygmesteren tilskrev i Begyndelsen Fyrreplankernes Indsvinding under Bygningen denne Lækken; hvilken, som han sagde, vilde snart igjen stoppe sig selv og blive lige saa tætte som Töndestaver. Da Tiden löb hen, og det Onde endnu vedblev, paastod han at det havde allene sin Aarsag i Kjölplankerne og det nederste Lag, hvilke, da de vare af Eeg, behövede længere Tid til denne Udvidelse. Disse Aarsager vare dog imidlertid ikke antagelige, efterdi han havde kalfatret Skibet. Ogsaa tilskrev han, da Lækken vedblev, Aarsagen et eller andet Naglehul, man kunde have glemt at udfylde; og saaledes sagde han d. 28 Octbr. 1799, den Dag da Skibet lagde ud paa Rheden.
Svar-til-Alt ansees för at kunne modtage en Beklædning enten af Kobber eller Planker.
Man seer at Bygningen af Svar-til-alt indeholder mange meget vigtige Forsög. — Det er maaskee ilde at man saaledes har opdynget disse paa et og selvsamme Skib. Siderne, endskjöndt dannede af svage Fyrre-Planker, röbe, ved denne hinanden krydsende Stilling, megen Styrke og Sammenhæng. Constructören gik saavidt i sin Paastand desangaaende, at han endogsaa ansaae dem for stærkere end Siderne paa de sædvanlige Skibe. Han grundede sin Formening derpaa; at der imellem de sædvanlige Indholter befinder sig meget tomt Rum, i det Sted, at paa Svar til alt hele Siden er opfyldt og solid, og at enhver Deel der berörer, understötter og forstærker det Hele og sig selv indbyrdes, saa at ingen særskildt Part kan give efter, efterdi det Hele paa alle Steder er befæstet af det Hele. Imidlertid forekommer dette Raisonement mig dog ikke at være synderlig grundigt; og virkelig vilde deraf fölge, at man maatte kunde anvende samme paa Siderne af et Skib, der ikke havde mere end et Kortblads Tykkelse? Denne svage, elastiske og böjelige Side, kan vel denne have nogen indvortes Styrke, at ligne med den, der er sammensat af faste og formedelst deres Tykkelse ubevægelige Spanter (A Fig. 1) hvilke i stort Antal ere tilstæde, udenpaa bedækkede med en Beklædning af tyk Eeg, og indenfor med lignende Vægere; og indvendig endnu desuden styrkede ved andre Spanter P kaldede Katspor, der oplöfte sig lige indtil det överste Dække? Men Sporgsmaalet indskrænker sig i övrigt derhen: om Siderne paa Svar-til-alt ere tilstrækkeligen stærke, og vi tænke jo, forudsat alligevel, hvad vi allerede för har anmærket, at Tiden ikke alt for lettelig vil kunne lösne og adskille Tverbjelkerne og Siderne fra hinanden. Man indseer ogsaa meget lettelig, at hvad vi have sagt ikke angaaer uden Coefardi-Skibe. Paa Krigsskibe giver den Nödvendighed at maatte före Kanoner og modstaae Kuglerne Stof til mange andre Betragtninger.
Dette stærke Sammenhæng uagtet, som Plankernes Stilling give Siderne, vilde det dog aldeles ikke være underligt, om Svar-til-alt ligesaavel som alle andre Skibe, var underkastede Vandets Indsieninger. Denne Ulejlighed vil især maaskee blive mærkelig ved Vandgangen, hvor ethvert Skib lider meest, hvor Delene snart ere nedsænkte i Vandet snart atter udsatte for Luften, og hvor endogsaa meget smaae Sammenfældinger imellem Fyrreplankerne synes lettere at kunne udvide sig.
Vi ville endnu vove en anden Bemærkning, men som dog i Grunden synes at have mere Værd for theoretiske Spekulationer end virkelige Ulejligheder i Praxis. Skulde Siden paa Svar-til-alt ikke vanskabe sig under Vandets vertikale Trykning; det er at sige, skulde den ikke være udsat for særskildte og ubestandige Krumminger og Bugter, analoge med den, de sædvanlige Skibe faae efter Længden? Man veed, det er Ulighed af Vandets Trykning mod Kjölen, der frembringer denne Bue (Kjölbrækning). Efterdi Kjölen nemlig er stærkest i Midten af Skibet, og svag mod Enderne, hvor den tvertimod burde have mere Styrke, for at udholde Tilvæxten af Skrogets Tyngde paa disse Steder, kan det ikke være anderledes, end at jo Midten af samme maae hæve og Yderenderne nedsænke sig mere eller mindre efter de övrige Omstændigheder. Men det som ikke finder Sted hos de sædvanlige Skibe, uden efter Længden, formedelst Uböjeligheden af deres Side:, [sic] skulde dette ikke kunde finde Sted hos Svar-til-alt, paa selve Siderne, efter den med en Længde af 100 Fod og en Tykkelse af 7½ Tomme nödvendig forbundne Böjelighed? Hvad som synes at bekræfte denne Formodning er, at man nu ikke længer har nogen Tvivl om, at jo Buen forandrer sig under Lastens forskjellige Vægtighed. Et nybygget Skib, enten man saa lader dette löbe fra Stabelen i Vandet, eller lader Vandet flyde ind til samme i et Bassin, faaer paa Öjeblikket en Bue. Denne, udmaalt med Nöjagtighed, aftager umiddelbar under Lasten, hvormed man tillader Skibet i Midten; og forandrer sig strax siden efter, naar man tiltakler samme. Jeg har seet Gangspillet paa en Flöjte hæve sig henimod 4 Tommer over Dækket naar Skibet var tomt, og nedsynke i Forhold som man igjen ladede dette. Man veed desforuden at Buen paa Skibene ere stedse mindre, eller næsten aldeles ingen under Stormasten, hvor Pyttingerne og Vanternes Stivhed modstaae hver en Krumning. Disse Iagttagelser ere saa visse, saa positive, at de gave Anledning til et Forsög, som man anstillede i Brest Aar 1772 og 1773. For at forekomme Kjölbrækning, fandt man nemlig paa at lade de aftaklede Skibe i Havnen med Söevand, hvilket nödvendigviis maatte fordele sig indvendig i Skibet i Forhold til Rummets forskjellige Vidde. Flere Linieskibe og Fregatter bleve tilladede paa denne Maade, og man kan sikkert antage, at denne Methode vilde have slaaet an, hvis ikke andre derved forbundne Ubeqvemmeligheder havde været, som gjorde at man strax forlod den igjen.
For Buen efter Længden af Skibet, troe vi derimod Svar-til-alt mere sikker end noget andet Skib, og det, ikke allene formedelst dets Dækstötter og andre Sammenföjninger som ere det særegne, men ogsaa frem for alt, formedelst dets Form, det er at sige, formedelst Skrogets Lethed, Pigsuernes, Udeladelse, og den Rummelighed det i alle Dele frembyder. Dets Agterdel forekommer os derimod mere at frygte for. Dennes flade og brede Dannelse frembyder Havets Bölger et alt for vidtlöftigt Virkerum. I Lensning i Storm kunne disses directe Anstöd, der ikke svækkes ved nogen dertil indrettet Structur, noget Aflöb, i det de kaste sig hen mod Siderne, meget voldsomt forrykke Roerene. Nye Erfaringer udvise ogsaa at denne flade Agterdeel er skadelig for Skibets Gang.
Bygmesteren syntes at sætte stort Værd paa Borteladelen af alle de concave Linier i hans Skibs udvendige Form. M. Romme's og M. Chapmans Forsög synes imidlertid at godtgjöre, at denne Forskjel ingen synderlig Virkning frembringer paa Beskaffenheden af et Skib. Og Constructören selv burde have erindret sig det slette Udfald med Cirkellinierne paa en Chaluppe, som netop var bygget til Forsög dermed i Brest, Aar 1776.
Imidlertid bör dette Forsög dog alligevel interressere alle Söemænd og Lærde. Hovedspantet i dette Skib, modsætter forholdsviis det flydende Legeme meget mindre Overflade, en Omstændighed, som efter alle de nyeste Formodninger og Iagttagelser synes at være allermeest tjenlig til Formerelse af Fartens Hastighed. Dette uagtet har dog Praxis i Söevæsendet alt for ofte omstödt Theorien, til at man skulde drage nogen Slutning derom af denne Construction, i hvilken mange Ting vel ere egne i Svar-til-alt, men ogsaa mange vilde kunne anvendes paa den gamle Bygningsmaade. Saavel de, der i Forvejen vilde dadle, som de der vilde anprise samme, synes os derfor begge lige ubesindige i deres Domme. Heller ikke var det selv vanskeligt at see, hvorledes Constructörens bestemte Tone ofte contrasterede med hans vaklende og ubestemte Fremgang. Det gjelder her ikke allene om at faae at vide, om man kan sammensætte et Skib af Planker; man maae frem for alt lære at kjende Virkningen af de Forandringer, der ere anbragte paa Skibets Skabning, og derpaa i Særdeleshed er det, den almindelige Interresse gaaer ud. Erfaring vil lære, om dette besidder bedre Egenskaber end andre, om det er ligesaa beqvemt til at knibe Vinden, lige saa let at styre, ligesaa sikker og ligesaa færdig i dets Evolutioner og Bevægelser, lige saa skikket til at imodstaae Stormen, og overvinde de övrige fra Söefarten uadskillelige Tilfælde; man maae vide om dets Varighed er den samme, og om Reparationerne paa dets Skrog vilde være uden alle Vanskeligheder? Efter disse Undersögelser, maatte man endnu overveje Skibets Bekostninger, og om der var noget vundet i Prisen, eller i Bygningstiden ved denne nye Slags Bygningsmaade. Vi ville imidlertid anmærke, at man aldeles ingen Slutning maae drage i disse to sidste Henseender fra Svar-til-alt, som, hvilken Aarsagen end kan være dertil, kun vilde afgive meget ugunstige Sammenlignings-Grunde herom.
Det er altsaa Tiden og Forsöget, som ene ville være istand til at afgjöre de forskjellige Meninger om dette Skib; men herunder forstaaes blot et sandt og vedvarende Forsög, og ikke noget saadant, som uden al Nytte, gjöres enten paa en Rhed, eller ved en kort Overfart igjennem et roligt og stille Hav. Vi tænke endogsaa at Menneskepligten udfordrer sligt et Forsög, förend man vover Skibet paa nogen langvarig Rejse. Imidlertid skal jeg ikke undlade, saa meget muligt er, at skaffe mig Underretning om, hvad der videre maatte forefalde, denne Gjenstand angaaende, og derom aflægge det kongelige Selskab Regnskab i en anden Memoire. I Övrigt gjör dette Forsög Hr. Etatsraad de Coninck Ære; dets lykkelige Udfald i det Hele eller for en Deel vil dog altid berige vore Kundskaber.
Kjöbenhavn, d. 1ste November 1799.
I andet Hæfte.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrivter for aar 1800. Förste deels, andet hæfte.
Kjöbenhavn, 1801. Trykt paa Selskabets Bekostning, hos K.H. Seidelin. pp 261-289.
Transcribed by Lars Bruzelius.
The Maritime History Virtual Archives | Shipbuilding | Search.
Copyright © 2006 Lars Bruzelius.