[Part 3, p 193] Naglerne, der benyttes ligesom Spigrene for at formindske Antalet af Boltene i Klaedningen, kan vel asees at have betydelig Fasthed i Spanterne, ikke alene fordi de ligesom Boltene gaae igjennem hele Tykkelsen af Tömmeret og Klaedningen, men ogsaa fordi den Forgyngning og overflödige Laengde, som de have, gjör det mueligt at indslage dem saa langt som deres Styrke vil tillade; men om en Nagle i övrigt kan tvinge en Planke saa taet til Spanterne, og holde den saa fast som et Spiger eller en Bolt, der har et Hoved, dette troe vi ikke ubetinget at burde antage. De Nagler, der saettes i et Skibs Klaedning, ere ottekantede og alle af eens Dimensjoner, hvad enten de saettes i den tyndere eller tykkere Deel deraf, og spörge vi om deres Diametre, da ere Hullerne, som bores for Naglerne, 16" i Diametre til de store og 12" til de smaae Skibe, og Naglerne blive da til det störste Slags 6 Quarter lange, 18" i den tykke og 15 à 15½" i den tynde Ende, og for det sidste Slags 4 Qvarteer lang, 13½" i den tykke og 11½" i den tynde Ende, hvilke Diametre ere gjeldende for den Cirkel, der kan indskrives i Naglernes ottekantede Endeflader. Med hjelp af disse Dimensjoner ville vi da her, ligesom ved Boltene, vaere istand til at bestemme Hullernes Störrelse, saavel som Naglernes Diametre og Laengde for de Skibe, hvis Störrelse er forskjellig fra dem, her ere anförte.
Hvad Naglernes Dannelse er betraeffende, have vi ovenfor sagt, at den er ottekantet. Aarsagen hertil maa vel enten have vaeret, at saa store Nagler ville vaere vanskelige at forarbeide uden Maskine, naar de skulle vaere runde, eller at der allerede i aeldre Tider har vaeret erfaret, hvad nyere Forsög ogsaa har bekraeftet, nemlig, at runde Nagler, om endog deres Diametre i Enderne ikke er större end de indskrevne Cirkler i Enderne paa de ottekantade Nagler, dog ikke kan slaaes saa langt ind, og altsaa heller ikke staae saa fast i Traet, som de ottekantede, hvilke sidste indlysende; thi ville vi slaae saadanne tvende Nagler ind saaledes, at de med deres smale Ender gaae lige med inderfladen af Klaedningen indenbords, vil der endnu vaere 1/4". Aabning rundt om hele Perepherien af den runde Nagle, mendens Kanterne af den ottekantede slutte fast i Hullet og altsaa kan vaere skikket til at kiles, om den ikke kan slaaes laengre ind. Med Hensyn til cylindriske Nagler, der, naar de kunne indslaaes ligesaa stive som de andre, ville afgive den Fordeel, at Hullerne bleve fyldte fuldstaendigt invendig, ville vi tillade at bemaerke, at da en rund Nagle, hvis Diametre i Enden er ligesaa stor som den, en ottekantet Nagle har, ikke lader sig drive saa godt som den ottekantede, vil den cylindriske Nagle endu mindre kunne det, og selv om dette end var mueligt, vil dog den ottekantede vaere at foretraekke, fordi den under Inddrivningen vedbliver at have större Tykkelse i Plankens Yderflade end i dens Inderflade, of saaledes ved sin Forgyngning ligesom danner et Hoved, hvormed Planken traettes til, hvorimod den cylindriske Nagle, i det dens hele Laengde skal passere igjennem Planken, förend den kommer ind i Spantet, enten vil udvide Hullet i Planken saameget, at Naglens Holdekraft i den ikke bliver betydelig, eller Naglen vil blive trykket sammen, i det den gaaer igjennem Planken, og saaledes holde mindre i Spantet. Endelig have de forgyngede Nagler endnu een Fordeel fremfor dem, der ere lige tykke, og som isaer maa vaere vigtig paa et privat Vaerft, nemlig, at man under Arbeidet aldrig har nödig at vaere i Frygt for Fölgerne, om de Navre, som bruges, enten ikke alle bore ligestore Huller, eller at der skulde blive Mangel paa saadanne Navre, ifald de, som havdes, bleve ubrugelige; thi om hullerne blive ½" större eller mindre end det bestemte Maal, hvorefter Naglerne ere hövlede, vil dette kun have til Fölge, at de ottekantede Nagler enten blive slaaede kortere eller laengre ind igjennem Skibet, uden at dette har den mindste Indflydelse paa Naglernes Fasthed i Traerne, hvorimod en saadan Forskjel i Hullernes Störrelse vil have skadelige Fölger for de cylindriske Nagler, fordi nogle af dem ville erholde for liden Fasthed, medens andre maaskee slet ikke kunne slaaes ind.
Transcribed by Lars Bruzelius
Sjöhistoriska Samfundet | The Maritime History Virtual Archives | Shipbuilding | Fastenings.
Copyright © 1996 Lars Bruzelius.